1-3 dages levering

Prisgaranti

Fri fragt

Særligt udvalgte


Land: Italien, Veneto, Marche, Sicilien
SPAR -749,00 kr

Smagekasse, Februar

Udsalgspris

Normalpris 749,00 kr
( / )
Moms inkluderet. Fragt er altid gratis.
Købsmuligheder
Leveringsfrekvens

Smagekasse Februar Piemonte, Med en reel værdi på 1500 dkk, går vi helt over gevind her i februar og sender jer den vildeste Piemonte kasse med årgangs Barolo og Barbaresco som en del af kassen. Årsagen er ganske enkelt fordi vi elsker Piemonte og vil helt vildt gerne dele ud af smagen og oplevelsen til Jer. Vi fejrer samtidig at februar er måneden vi starter Live-shopping med Mevino, det er stort og skal fejres med noget ekstra godt. Læn Jer tilbage og nyd den sidste vintermåned i denne omgang, med særdeles gode årgange på vin hylden.

Giuseppe Cortese, Chardonnay, "Scapulin" 

Yderst velproduceret og interessant Chardonnay "Scapulin", som er et smukt uspoleret udtryk af områdets undergrund, høje potentiale og kvalitet, tilført husets gode håndværk. Noterne er grønne æbler, tørret citron med mineralske undertoner med en sprød og på samme tid let fyldigt udtryk.

Giuseppe Cortse, Barbera d'Alba

Skøn Barbera fra det velrenommerede Barbaresco vinhus Giuseppe Cortese. Barbera med den velkendte bær-smag har en god intensitet, friskhed og lethed. Virkelig flot dybrød nærmest lilla farve med god duft. Yderst velegnet til de velkendte hverdagsretter som pizza, pasta og lasagne.

Giuseppe Cortese, Barbera d'Alba "Morrasina" 

Fadlagret Barbera d'Alba der får masser af kraft og dybde fra sin tid på egefad. 18 måneder på fad hvorefter den ligger 6 måneder i flasken inden den frigives til salg. Perfekt balance mellem friskhed, tanniner med fornemmelse af masser af krop og fylde. Morrasina er en fantastisk ledsager til det vinterlige køkken med simreretter og kød samt vildt. Smagsnoterne er mørke sensommerbær, blommer med let overmodenhed, tobak og lakrids.

 

Pietro Rinaldi, Langhe Arneis. 

Rinaldi har valgt at holde fast i traditioner og historie og dyrker derfor deres sjældne og eftertragtede egnsdrue i deres hvid produktion. Resultatet er en frisk og lækker udgave af Arneis druen. Den er navngivet “Hortensia” efter noterne af friske sommerblomster, hyld og en flot afrunding af lime, der skaber balance og struktur i denne friske sag. Nyd den nyeste årgang af Rinaldis Langhe Arneis.

Pietro Rinaldi, Barbaresco 2013.

Barbaresco 2013 er skabt basis et fantastisk godt vinår i Piemonte. Rinaldis udgave er ingen undtagelse. Vinen har en smuk rubinrød farve med granatrøde nuancer og en fortryllende bouquet af røde kirsebær, modne hindbær og subtile krydderier som lakrids og nelliker. Smagen er fyldig og kompleks med bløde tanniner og en livlig syrestruktur, der giver vinen balance og elegance. Barbaresco er ideel til rødt kød, vildt, pasta med rige saucer og modne oste.

Pietro Rinaldi, Langhe Nebbiolo "Argante" 

Et mindst ligeså godt vinår er 2016, vi har stadig fat i en "ung" Barolo, der dog allerede begynder at vise karakter og dybde. Baroloen er omhyggeligt produceret med fokus på at indfange essensen af Barolo-terroir og druens (nebbiolo) fulde potentiale. Med en dyb rubinrød farve og granatrøde nuancer lokker Barolo 2016 med en fortryllende duft af modne kirsebær, skovbær og subtile krydderier som lakrids og nelliker. Smagen er fyldig og kompleks med bløde tanniner og en elegant syrestruktur, der balancerer frugtens intensitet. Barolo 2016 er en ideel ledsager til rødt kød, vildt, pasta med rige saucer og modne oste. Drikkeklar nu for mere syre og tannin, men kan også modnes i yderligere 2-5 år for at opnå den perfekte balance.

Indhold: 6 flasker i alt 

Allergener: Indeholder sulfitter 

Vinhusene

Giuseppe Cortese

Cortese familien er et klassisk, dygtig og traditionsrig vinhus fra det skønne Barbaresco i det mondæne vindistrikt Piemonte som udover Barbaresco også omfatter Barolo og Asti. I Deres sortiment har de også Barbera d Alba.

Cortese familien har i generation på generation altid været bosat på den smukke Rabaja bakketop, som blandt Barbaresco kendere er navnet på en af de mest anerkendte vinmarker til dyrkning og fremstilling af de fremragende Barbaresco vine.

Selvom Cortese familien altid har boet der og også ejet det største lod af netop Rabaja, var det først i midt 60’erne at Giuseppe Cortese med stor passion og visionære tanker om at ville fremstille nogle af de smukkeste vine i området gik i gang. Dette sammen med hans kone Rosella.

Giuseppe Cortese er i december 2018 gået bort hvorefter den næste generation fortsætter med at føre den flotte vingård videre i ånden om godt håndværk, ihærdighed og frem for alt kvalitet. Giuseppe arbejdede selv i marken indtil det sidste.

Pietro Rinaldi er i den grad en innovativ, moderne og visionær vinbonde. De har på forholdsvis kort tid lykkedes med at lave nogle virkelig flotte vine. Hvor de adskillige gange har bedrevet at vinde anerkendte vin priser for selvsamme.

Rinaldi har jeg fulgt fra hans spæde start, eller dvs. Pietro Rinaldi volume 2, som er bestående af hans barnebarn Monica og hendes mand Paolo. Paolo der tidligere var tandlæge i Torino samt Monica der var skolelærer besluttede sig for at flytte fra byen og ud på landet til det smukke Madonna Di Como. Madonna di Como ligger som en del af Barbaresco/Barolo området hvor hovedbyen Alba er fælles for dem alle.

Her ville de drive familiegården videre som havde ligget i dvale i nogle år efter Monicas bedstefar. De var fast besluttede på at investere og engagere sig fuldt i stedet og skabe nyt liv til både vinene og selve gården. Det er i den grad lykkedes. Ud over deres fantastiske vine der passes og plejes af den erfarne vinkyper Fransesco samt parrets yngste søn Alfredo, har de med årene bygget den gamle vingård om til et flot, luksuriøst og charmerende B&B ved navn MiaClara Relais. Stedet er opkaldt efter datteren Clara der deltager aktivt, hvor hun altid smilende byder velkommen og sørger for gæsterne har det godt under opholdet.

Familen Rinaldi skinner igennem i både vinene og MiaClara Relais, der gør både det ene og andet utrolig jordnært, autentisk og personligt. 

Opskrifter

Februar ligger endnu op til lidt kraftigere rødvine og det lidt tungere køkken, men samtidig er det også i februar vi begynder at se stenbiderrognen for første gang, og så ved vi at foråret er på vej.

Forret /Burrata med stenbiderrogn 4 prs

Vin / Pietro Rinaldi, Langhe Arneis 

1 Baguette

2 spsk god olivenolie

1-2 spsk citronsaft

Peber

4 x Burrata (luksus mozzarella, kan købes i Føtex, Bilka, Irma, Salling Super og specialbutikker)

200 g renset og saltet stenbiderrogn (du kan også selv forestå saltningen)

2 bakker karse

Giv dit baguette lidt vand på toppen og varm i ovnen efter forskrifter

Pisk olivenolie sammen med citronsaft og samg dressingen til med salt og peber

Anret Burrataen i 4 dybe tallerkner eller skåle og giv dem en omgang friskkværnet sort peber.

Fordel rognen over burrataen og pynt til sidst med karse som drysses hen over retten. Server det lune brød ved siden af.

Mellemret/  Grillet spidskål med brunet smør, urter og nødder 4 prs

Vin / Giuseppe Cortese, Langhe Chardonnay "Scapulin"

1-2 spidskål

Smør

Urter eksempelvis persille

hakkede hasselnødder eller mandler (smuttede)

Skyl og halver spidskålene på langs  

bag i ovnen med den flade side nedad i 10-20 min eller indtil mørt. Grilles derefter på grill eller pande hårdt på skærefladen. Halver igen og  anret på tallerken. Hæld din sauce af brunet smør, urter og nødder henover serveres derefter straks

Tip! Der kan rives frisk vesterhavsost henover som gør retten endnu mere cremet og velsmagene

Brunet smør / Smør smeltes i gryde eller på pande ved middelvarme. Når det er smeltet skrues lidt op for varmen, hvorefter det begynder at bruse og skifte til en brun farve. Smørret må ikke brænde så smørret skal tages af når det har en duft og smag af nødder. Si derefter smørret, som nu er klar til brug i retten

Hak persille og nødder fint som vendes i smørret. Opvarm blandingen let inden det hældes på spidskålene og serveres.

Hovedret / Panerede svinekam med spicy coleslaw 4prs.

Vin / Giuseppe Cortese, Barbera d'Alba "Morrasina"

600 g svinekam uden spæk og svær

Salt & Peber

100 g hvedemel

2 æg

1 spsk vand

100 g panko rasp

2 spsk sesamfrø

1 L smagsneutral olie (solsikke/raps)

Skær kødet i 4 bøffer og bank bøfferne flade med en kødhammer eller lign. Krydres herefter godt med salt og friskkværnet peber.

Gør 3 dybe tallerkner klar: 1 med hvedelmel, 1 med pisket æg og vand, 1 med pankorasp og sesam. Panér nu bøfferne

Friter dem i olien der skal have en varme på ca. 170-180 grader til de er gyldenbrune og sprøde. Lad dem efterfølgende hvile på en rist

Coleslaw

1/2 lime

2 spsk maynoaisse

1 tsk ristet sesam olie

1 tsk habanero sauce

4 kviste koriander

1 bundt radiser

2 forårsløg

1/2 spidskål

1 spsk ristede sesamfrø

Pres saften af lime og rør i mayonaissen sammen med habanero suace til en dressing.

Skyl og aftør koriander. Rens radiser og skør bund og top af. Skær forårsløgene og skyl dem. Skyl det halve spidskål.

Snit spidskål og koriander helt fint. Skærradiserne i skiver (evt. mandolinjern). Snit forårsløg i tynde skiver.

Lige inden servering vender du spidskålen, halvdelen af radiser og forårsløg i dressingen. Gem resten af radiserne, forårsløgene og sesam til pynt.

Anret dine lune panerede svinebøffer på en tallerken med en håndfuld coleslaw på toppen pyntet af.

 

Dessert / 4 forskellige oste

Vin / Pietro Rinaldi, Barbaresco 2013 eller Barolo 2016

Få fuld valuta for pengene i forhold til at forkæle smagsløgene med en af ovenstående vine.

Vælg 4 gode kraftige oste, noget godt knækbrød eller smørristet rugbrød og mærk vinene udvikle sig efter hver slurk.

Jeg kan anbefale følgende oste:

Arla Unika - Havgus eller Gammel knas

Arla Unika - Rød Løber

Arla Unika - Gnalling

Arla Unika - Drunken Dog eller Høgelundgård

 

God fornøjelse og god appetit 🥂