1-3 dages levering

Prisgaranti

Fri fragt

Økologi & bæredygtighed


SPAR -749,00 kr

Smagekasse December "Jul"

Udsalgspris

Normalpris 749,00 kr
( / )
Moms inkluderet. Fragt er altid gratis.
Købsmuligheder
Leveringsfrekvens

Smagekasse December, hele november har vi smagt julevinen til. Valget endte på et af vores favorit vinhuse, nemlig Pietro Rinaldi fra Piemonte. Om du skal spise kalkun, flæskesteg eller and matcher vinene julebordet. Start aftenen med den anmelderroste Cava og slut med den dansk producerede kirsebærlikør som den perfekte ledsager til ris a la manden. Med ønsket om en fantastisk jul 2022.

Mont Ferrant, Cava Brut "Tradico" 

Måske verdens bedste cava fra verdens ældste Cava hus. Mont Ferrants Tradicio Brut er forrygende bobler til prisen! Lavet på Macabeu, Xarel-lo og Paralleda. Altså de klassiske Cavadruer. Vinen lagrer minimum 24 måneder på flasken inden den degorgeres og er klassisk Mont Ferrant-stil med elegance, masser af friskhed og behagelige små bobler.

★★★★★ Politiken

Frisk og middelfyldig mousserende vin med toner af moden pære, toast og gær. Velafbalanceret syre og tør, appetitlig afslutning!

★★★★★ Berlingske
Lidt a la Champagne, men prisen er noget mere behersket!

★★★★★ Vinavisen
Fortræffelig boblevin, der med sin karakter og sit lille bid i eftersmagen især er egnet til mad. Den har ret kraftig mousse, dejlig frugt og en blid syre

★★★★★ Ekstra Bladet
Fyldig og særdeles flot cava. Cremet flot mousse med vedvarende bobler. Rigtig høj intensitet i smagen med fersken, citrus og mineralitet. Mont-Ferrant lever bestemt op til at være blandt de bedste Cava producenter

94 points Anders Grøndahl
Fremragende, tør mousserende vin med en saftig imødekommende stil, som mange vil kunne lide. Samtidig er der god struktur, fine små bobler og optræden til fiskeforretter, som vil tiltale gourmeter.

Pietro Rinaldi, Barbera d'Alba Superiore 2018, Rinaldis fadlagrede udgave af Barbera d’ Alba Superiore er en skøn afbalanceret smagsoplevelse med virkelig gode noter af bær, vanilje, lakrids og en lang blød eftersmag der afslutter den utrolig flot

Lagringen foregår på franske egefade i 15-16 måneder hvilket gør at den bevarer den friskhed og intensitet som Barbera druen besidder. Fadet tilføjer desuden vinen dybde og kompleksitet. 

Rinaldi, Langhe Nebbiolo "Atipico", Atypisk er navnet på denne saftige og komplekse sag. Kombinationen er basis de 2 populære druer som Piemonte i særdeleshed er berømte for. 50% Barbera og 50% Nebbiolo (druen der bruges til Barolo & Barbaresco).

Smagen er et fad af mørke varme sensommerbær en dybde der giver en god solid bund, tilført kompleksitet og et moderat behageligt tanninbid der giver vinen en uovertruffen god balance.

Langhe Rosso "Atipico" er særdeles velegnet til vildt og især and er et ideelt match.

Ny Nordisk nu under navnet Noormann er ankommet med deres helt fantastiske Kirsebærbrændevin/likør. Håndlavet brændevin med koldpressede kirsebær. Brændevinen/likøren har en stor kirsebærsmag, en sødlig frugt med tilpas syre og en lille mandelsmag fra stenene. God til chokolade & desserter, men også som ledsager til vildtretter og til kraftige & stærke oste. Helt perfekt match til Ris a la manden.

Indhold: 500 mL

Alkohol: 20%

 

Allergener: vinene indeholder sulfitter

Vinhusene

Mont Ferrant, Mont Ferrant er verdens ældste cavahus. Stiftet i 1865 af Agusti Vilaret i Blanes, ca. 30 km. nord for Barcelona har målsætningen siden starten været friske, sprøde og ikke mindst mineralske cavaer baseret på druemateriale af topkvalitet. Forbilledet har hele tiden været Champagne, så overliggeren er sat højt, mens priserne er holdt lave.

Pietro Rinaldi er i den grad en innovativ, moderne og visionær vinbonde. De har på forholdsvis kort tid lykkedes med at lave nogle virkelig flotte vine. Hvor de adskillige gange har bedrevet at vinde anerkendte vin priser for selvsamme.

Rinaldi har jeg fulgt fra hans spæde start, eller dvs. Pietro Rinaldi volume 2, som er bestående af hans barnebarn Monica og hendes mand Paolo. Paolo der tidligere var tandlæge i Torino samt Monica der var skolelærer besluttede sig for at flytte fra byen og ud på landet til det smukke Madonna Di Como. Madonna di Como ligger som en del af Barbaresco/Barolo området hvor hovedbyen Alba er fælles for dem alle.

Her ville de drive familiegården videre som havde ligget i dvale i nogle år efter Monicas bedstefar. De var fast besluttede på at investere og engagere sig fuldt i stedet og skabe nyt liv til både vinene og selve gården. Det er i den grad lykkedes. Ud over deres fantastiske vine der passes og plejes af den erfarne vinkyper Mario samt parrets yngste søn Alfredo, har de med årene bygget den gamle vingård om til et flot, luksuriøst og charmerende B&B ved navn MiaClara Relais. Stedet er opkaldt efter datteren Clara der deltager aktivt, hvor hun altid smilende byder velkommen og sørger for gæsterne har det godt under opholdet.

Familen Rinaldi skinner igennem i både vinene og MiaClara Relais, der gør både det ene og andet utrolig jordnært, autentisk og personligt. 

 

Opskrifter

December er smagen og duften af jul. Vi har stykket vores bud på en skøn julemenu sammen til jer og parret den med vores decemberkasse.

Forkæl dine gæster når de kommer enten med skønne bobler fra Montferrant.

Er det eftermiddagsgæster er det perfekt at starte julen med noget hjemmelavet Glühwein

Ingredienser
  • 1 flaske rødvin (hvis du nænner det "Atipico fra Rinaldi) 
  • 2 øko appelsin, saft og fintrevet skal
  • 2 kanelstang
  • 8 hele nelliker
  • 50 g sukker
  • 0,50 dl mørk rom
  • Til servering
  • 1 øko appelsin, skåret i skive
Fremgangsmåde

Kom rødvin, appelsinsaft og fintrevet appelsinskal, kanel, nelliker og sukker i en gryde og varm det langsomt op til lige knap kogepunktet. Læg låg på og sluk for varmen. Lad drikken trække smag i 1-2 timer.

Hæld igennem en sigte i en ren gryde. Smag til om du synes den skal have lidt ekstra sukker og varm op til lige knap kogepunktet igen. Kom rom i og server i glas med appelsinskiver.

Julesalat med blåskimmelost og pære

Ingredienser
  • 40 g valnødder
  • 100 g rucola
  • 100 g julesalat, cikorie, skåret i strimler
  • 1 pære, i tern
  • 1 rødløg, i tynde ringe
  • 2 spsk tranebær, tørrede
  • 40 g blåskimmelost, i små tern
  • Dressing
  • 1 spsk honning
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk dijon sennep
  • 4 spsk olivenolie
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
Fremgangsmåde

Rist valnødderne på en varm tør pande under om­ røring i et par minutter, til de bliver sprøde, men uden de tager farve. Hak de ristede valnødder groft.

Vend rucola og cikorie­julesalat med vinaigrette og anret på et fad.

Drys pære, rødløg, tranebær og de hakkede valnødder over. Fordel til sidst blåskimmel­ osten på salaten.

Dressing
Kom alle ingredienserne i en skål og rør det godt sam­men, til vinaigretten er ensartet i konsistensen. Smag den til.

Confit de Canard (confitterede andelår)

Vin /  Pietro Rinaldi "Atipico" eller Barbera d'Alba 

Ingredienser
  • 4 andelår
  • 1 kg andefedt
  • 1 spsk frisk salvie, finthakket
  • 1 spsk frisk rosmarin, finthakkede
  • 1 spsk frisk timian
  • 1 øko citron, fintrevet skal herfra
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk flagesalt
  • 1 spsk peberkorn, groft knust
Fremgangsmåde

Krydring, dagen før
Kom salt, peber, salvie, rosmarin, citronskal, hvidløg, sukker og timian i en morter og knus det til en velduftende krydderblanding.

Gnid andelårene med krydderblandingen og stil dem på køl natten over i en skål med låg.

Dagen efter
Tør krydderierne af andelårene. Smelt andefedt i en gryde ved lav varme og kom andelårene i gryden, så de bliver dækket godt af fedt. Sæt låg på og lad andelårene simre ved svag varme i 3-4 timer. De må endelig ikke koge, men skal blot lige simre. På den måde bliver kødet på andelårene nemlig mørt som smør og ikke friteret sprødt.

Tjek andelårene efter et par timer. Når kødet er helt mørt, er andelårene færdige. Ellers giv dem lidt længere tid.

Tag andelårene op af gryden, når kødet er perfekt mørt som smør.

Til opbevaring for senere servering
Kom andelår i en rengjort skål, der er skoldet med kogende vand og tørret godt af.

Si andefedtet for grums. Hæld det rene hvide andefedt over de færdige andelår i skålen, så de bliver helt dækket af fedt.

Ved servering
Steg de confiterede andelår sprøde på en pande i fedtet fra anden eller kom dem på en bradepande med bagepapir. Drys skindet med lidt flagesalt og bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader varmluft i cirka 10-15 minutter til skindet er sprødt.

Dessert/ Klassisk Ris a la mande

Vin /  Noorman Kirsebærlikør

Ingredienser
  • 1 liter sødmælk
  • 180 g grødris
  • 1 vaniljestang
  • 70 g sukker
  • 100 g mandler
  • 1 knivspids salt
  • 4 dl piskefløde
Fremgangsmåde

Kom mælk og risengryn i en gryde og kog langsomt op under konstant omrøring.

Skru ned for varmen til næstlaveste blus. Rør rundt et par minutter og læg låg på gryden.

Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud, vend vaniljekornene sammen med sukker på et skærebræt, så vaniljekornene skilles af.

Kom sukker, vaniljekorn og den hele tomme vanilje stang i gryden, rør rundt og lad risengrøden simre svagt i 45-50 minutter under jævnlig omrøring til risene er lækre og møre. Tag vaniljestangen op.

Kom mandlerne i en skål og hæld kogende vand over. Lad det trække i 10 minutter, hæld vandet fra og hæld igen kogende vand over og lad dem stå i 2 minutter. Hæld vandet fra og smut mandlerne.

Rør de smuttede hakkede mandler og salt i grøden og lad grøden køle helt af i køleskab i nogle timer eller til dagen efter.

Inden servering – eller en times tid før den serveres
Pisk fløden til en luftig flødeskum og vend den i risengrøden.

    P.S. Istedet for kirsebærsauce kan kirsebærlikøren fint benyttes som et fremragende alternativ.

      Rigtig god fornøjelse, god december og glædelig jul samt godt nytår 🥂