Domaine de la Graivrette, Julien Mus Efter at have studeret i Beaune i Bourgogne vendte Julien Mus tilbage til landsbyen hvor han blev født, Bédarrides, i det sydlige Frankrig. Til at starte med var han en del af et koorporativ men i 2005 drev lysten til at lave sine egne vine med kvalitet og karakter Julien Mus til at grundlægge Domaine de la Graveiette.
Her mere end 10 år senere arbejder han stadig dedikeret med den oprindelige målsætning om at lave vine med kvalitet og karakter. Det har også ført med sig at han dyrker og vinificerer biodynamisk. Domaine de la Graveirette har været certificeret biodynamisk siden 2015.
Vinhuset ligger i det sydlige Rhône mellem byerne Orange, Avignon og Carpentras i Vaucluse med Dentelles de Montmirail og Mont Ventoux mod øst og Châteauneuf-du-Pape bakkerne mod vest.
Vinhuset har en beskeden størrelse men Julien Mus ejer marker på nogle af de bedste beliggenheder i det sydlige Rhône og Julien Mus bliver regnet for at af de nye unge talenter man virkelig skal holde øje med.
I dag producerer Domaine de la Graveirette vine fra appellationerne Châteauneuf-du-pape, Côtes du Rhône, Vin de Pays Vaucluse og Principauté d’Orange. Uanset område får alle vinstokkene den samme pleje og grundige opmærksomhed.
Det sydlige Rhône og især Côtes du Rhône har de senere år fået meget opmærksomhed pga. det høje kvalitetsniveau uden at priserne er røget i vejret som f.eks. i Bordeaux og Bourgogne. Man får meget vin for pengene.