Stjernespækket mix fra det anerkendte Østriske vinhus Malat.
2 x Malat, Grüner Veltliner
Malat, Crazy Creatures Grüner Veltliner. Delikat duft af blomster, grønne æbler og pære. Frisk og rund smag af grønne æbler, citrusfrugter, mineralitet, let krydret og med hvid peber i eftersmagen. Sprød medium syre. En frisk, rund og yderst drikkevenlig Grüner Veltliner.
2017 sølv ved Decanter
World Wine Awards med flotte 90 point.
2 x Rosé
Malat, Crazy Creatures rosé. Mixet er Pinot Noir & den østriske St. Laurent. Begge druer kaster smagen af friske røde bær, lidt mere bid og dybde som gør at Crazy Creature Rosé er yderst velegnet til mad, især salater og kylling. Smuk lyserød farve vel indpakket med den charmerende label af de 4 crazy creatures designet af Michael Malat.
2 x Pinot Noir
Bourgognerød farve. Elegant duft af hindbær, jordbær og røde kirsebær. Smagen er delikat, finesserig og frisk. En charmerende Pinot Noir i den lettere ende. Ideel let nedkølet på en varm sommerdag eller når man lige har lyst til et glas forfriskende rødvin.
Efter gæringen lagrer vinen 12 måneder på store træfade på 1500-2500 liter. Lagring på store træfade giver lidt mere fylde og dybde i smagen.
Michael Malat er i 2019 kåret til årets vinbonde i guiden Wirtshausführer for sin perfekte topkvalitet og mangfoldighed.