1-3 dages levering

Prisgaranti

Fri fragt

Økologi & bæredygtighed


Land: Frankrig, Côtes du Rhone
Drue: Grenache
Velegnet til: Gris, lam, vildt og rødt kød
Alkohol: 14,5%
Dyrkning: biodynamisk
Servering: 16-17 °C
Allergener: Indeholder sulfitter
SPAR 146,00 kr

Julien Mus, Côtes du Rhône 2019

Udsalgspris

895,00 kr

  • - 0%
  • Normalpris 749,00 kr
    ( / )
    Moms inkluderet. Fragt er altid gratis.

    Julien Mus,Côtes du Rhône er en stilfuld, frisk og rank 100 % Grenache-perle. Næsen er frugtrig med urtede nuancer. Vinen ligger 15 måneder på cementtanke, der bidrager med en dyb, intens farve og fremviser lag på lag på lag af sødmefuld og moden frugt med stor kompleksitet. Dog med Graveirettes signatur: elegance og renhed. Hele herligheden er, naturligvis, fristes man til at sige, pakket ind i fløjlsbløde tanniner fra øko-vinbonden.

    ★★★★★★ Winemanual

    Supersaftig og dyb næse med lækre noter af bagt rød frugt i form af hindbær, jordbær og ristede blommer, som pænt svøbes ind i krydderurter som enebær, peber og rosmarin. Der er klassiske Sydrhône-noter af tørret appelsinskal, sød lakrids og flormelis, som giver en blød og indbydende fornemmelse. Meget livligt udtryk, som dog også har et lille oxideret præg, som skaber noget dybde og en udviklet karakter. Underliggende er der lidt animalske brettanomyces-noter, som bidrager med en lidt landlig udstråling. Paletten er ligeledes virkelig saftig og overraskende kompleks. Her får man stadig bagt rød frugt, som dog også virker lettere likøragtig, hvilket giver en større dybde og fylde i frugten. Man fornemmer også en flot og sødlig floralitet og en opløftende karbonisk karakter, som giver en lidt slikket aroma, som får tankerne hen på Beaujolais. Desuden er der en typisk kompleksitetsskabende volatil syre i form af remoulade. Der er en elegant og koncentreret karakter over druematerialet, som giver en fornemmelse af høj kvalitet. Vinen er tør med fyldig krop, moderat syre, eleveret tannin og høj alkohol (14,5%). Overraskende god Côtes du Rhône til prisen, som fortjener at blive drukket i sin sprudlende ungdom.

    Specifikationer
    Land: Frankrig, Côtes du Rhone
    Drue: Grenache
    Velegnet til: Gris, lam, vildt og rødt kød
    Alkohol: 14,5%
    Allergener: Indeholder sulfitter 
    Servering: 16-17 °C
    Vinhuset

    Efter at have studeret i Beaune i Bourgogne vendte Julien Mus tilbage til landsbyen hvor han blev født, Bédarrides, i det sydlige Frankrig. Til at starte med var han en del af et koorporativ men i 2005 drev lysten til at lave sine egne vine med kvalitet og karakter Julien Mus til at grundlægge Domaine de la Graveiette.

    Her mere end 10 år senere arbejder han stadig dedikeret med den oprindelige målsætning om at lave vine med kvalitet og karakter. Det har også ført med sig at han dyrker og vinificerer biodynamisk. Domaine de la Graveirette har været certificeret biodynamisk siden 2015.

    Vinhuset ligger i det sydlige Rhône mellem byerne Orange, Avignon og Carpentras i Vaucluse med Dentelles de Montmirail og Mont Ventoux mod øst og Châteauneuf-du-Pape bakkerne mod vest.

    Vinhuset har en beskeden størrelse men Julien Mus ejer marker på nogle af de bedste beliggenheder i det sydlige Rhône og Julien Mus bliver regnet for at af de nye unge talenter man virkelig skal holde øje med.

    I dag producerer Domaine de la Graveirette vine fra appellationerne Châteauneuf-du-pape, Côtes du Rhône, Vin de Pays Vaucluse og Principauté d’Orange. Uanset område får alle vinstokkene den samme pleje og grundige opmærksomhed.

    Det sydlige Rhône og især Côtes du Rhône har de senere år fået meget opmærksomhed pga. det høje kvalitetsniveau uden at  priserne er røget i vejret som f.eks. i Bordeaux og Bourgogne. Man får meget vin for pengene.