Mevino Superiore Julekasse

Med vores Superiore julekasse har vi fundet Champagne frem til dig fra vores lille producent Jean Velut, Barolo og Langhe Nebbiolo fra Pietro Rinaldi, dybrød Portvin fra Dalva og dansk brændevin når det er bedst.

I Superiore-kassen finder du:

Jean Velut, Champagne Premier Temps Brut
Terroir og det gode håndværk skinner tydeligt igennem i denne champagne, hvor Velut vælger at tilføje en femtedel pinot noir. Kombinationen fungerer, og resultatet bliver fantastisk flot. Premier Temps er frisk og lækker, ikke for sød, men med en dejlig insisterende attitude. Rundes af med gode noter af citrus og salt, hvor man fornemmer mineralerne fra områdets kalkede terroir.

Pietro Rinaldi, Langhe Nebbiolo (2016)
Rinaldis Langhe Nebbiolo emmer af sommerens blomster og bær. Farven er lys, og man overraskes af kraften i vinen. En skøn krydret smag med en snert af lakrids, og samtidig føles den nærmest fløjlsblød i munden. Vinen dyrkes på unge vinstokke, der senere bruges til Barbaresco og Barolo, og lagres 14-16mdr på fransk eg og efterfølgende 6mdr på flaske inden den frigives.

Pietro Rinaldi, Barolo (2013)
Årgang 2013 er et mesterligt år i Piemonte, og denne er en kompleks og intens udgave. Indeholder alt den saft og kraft en Barolo skal have, med flotte noter af bær, balsamico og lakrids med en snert af tobak og violer. Omend den stadig er ung, er den yderst drikkevenlig. Udviklingen i vinen er tydelig efter hver slurk afdenne fantastiske Barolo.

Dalva, LBV (2012)
Dalvas LBV (late bottled vintage) ligger på fad mellem 4 og 6 år og er på én gang kraftfuld, men samtidig yderst elegant med masser af sødme og fedme. Læssevis af brombær, solbær og kirsebær, chokolade, figner, krydderier og en fortrinlig frugtsyre. En helt igennem ideel portvin at nyde 24. december sammen med risalamanden.

Ny Nordisk, Porsebrændevin
Ny Nordisk har begået en fantastisk brændevin med porse. Farven er smuk gylden med et svagt grønligt skær, der ved lagring går over i brunlige nuancer. Smagen har sin helt egen aromatiske, krydrede og let bitre smag. Brændevinen passer perfekt til decembers mange julefrokoster.

DKK 948,00

Kategorier: ,

Beskrivelse

For Mevino handler december først og fremmest om kvalitetstid og nærvær i selskab med dem du holder af. Hos Mevino vil vi gerne lette dine forberedelser, så du er fri for den sædvanlige ’trængsel og alarm’, og i stedet kan koncentrere dig om det der er vigtigst. Vi har derfor sammensat en skøn kasse med alle de nødvendige vine, hedvine og bobler til højtiden.

Mevino Superiore-kassen indeholder vine fra nogle af verdens mest anerkendte vindistrikter. Her får du kvalitetsvine med pil op – alle har de tilfælles at være fremstillet af mennesker med sunde værdier og tanke på natur, miljø og bæredygtighed. På den måde får du de bedste vine til at gå december, Julen og Nytårsaften i møde.

God fornøjelse, glædelig Jul og godt nytår!

Yderligere information

Vægt 6 kg

Du kunne også være interesseret i...