Tilbud

Giuseppe Cortese, Langhe Nebbiolo 2015

Specifikationer
Land: Italien, Piemonte
Drue: Nebbiolo
Velegnet til: Pastaretter, kød, lam og oste
Alkohol: 14%
Dyrkning: Økologisk
Servering: 15-16 °C

Yderst kompleks Langhe Nebbiolo fra det anerkendte Barbaresco hus Giuseppe Cortese

2015 var et super år i Piemonte, hvilket denne Langhe Nebbiolo i den grad er et bevis på. Flot frugt med gode noter af kirse og røde bær. Lang og vedvarende eftersmag med en fin afbalanceret tannin struktur. Enormt kompleks vin der bærer præg af det flotte terroir den vokser i.

Dyrkes på unge nebbiolo vinstokke fra den prominente mark Rabaja i Barbaresco.   Den lagrer 12 måneder på slovenske og franske egefade herefter 6 mdr på på flaske inden den frigives til salg.                      

 

 

DKK 159,00 DKK 125,00

Beskrivelse

Langhe Nebbiolo eller som mange ynder at kalde “mini” Barolo/Barbaresco produceres på den sjældne Nebbiolo drue som netop Barolo og Barbaresco vinene produceres af og som området er blevet kendt for. Præcis dette område er yderst velegnet til dyrkning af druesorten der modnes af tåge “nebbia” på italiensk og heraf også navnet. Og jeg kan roligt garantere jer for at der bliver rigeligt tåget i området i efterårsmånederne.

Trods brugen af 100 % nebbiolo skulle man jo tro man lige så godt kunne kalde den Barolo eller Barbaresco. Hovedårsagen til at dette ikke er tilfældet, er at Barbaresco og Barolo tager lang tid om at ligge sig god og lagrer oftes årevis på fade og flasker inden de frigives til salg. Hvis man køber dem “friske” anbefales det ofte at man lagrer dem min. 1-2 år på flaske inden man propper dem. Langhe Nebbioloen dyrkes derfor lidt anderledes og omend ofte på samme marker er det tit på de “unge” vinstokke og får derfor en mere frisk, blød og knap så kraftigt udtryk. De kræver derfor heller ikke så meget lagring og forbliver dermed mere enkle men stadig med elegance og masser af karakter

Cortese familien har i generation på generation altid været bosat på den smukke Rabaja bakketop, som blandt Barbaresco kendere er navnet på en af de mest anerkendte vinområder til dyrkning og fremstilling af de fremragende Barbaresco vine. Cortese familien ejer den største andel af jorden på Rabaja. 

Selvom Cortese familien altid har boet der og også ejet en del af markerne omkring var det først i midt 60’erne at Giuseppe Cortese med stor passion og visionære tanker om at ville fremstille en af de smukkeste vine i området gik i gang. Dette sammen med hans kone Rosella. Giuseppe Cortese er i december 2018 gået bort hvorefter den næste generation fortsætter med at føre den flotte vingård videre i ånden om godt håndværk, ihærdighed og frem for alt kvalitet. Giuseppe arbejdede selv i marken indtil det sidste.

Vingården Giuseppe Cortese er essensen af en fremragende beliggenhed, bedste terroir og et enormt flot håndværk. Cortese familien står sammen om driften i marken og i kælderen hvor der året rundt arbejdes intenst og engageret med at skabe flotte og traditionelle vine med et smukt præg af jordene fra Rabaja & Trifolera i Barbaresco. 

Læs mere

 

Specifikationer
Land: Italien, Piemonte
Drue: Nebbiolo
Velegnet til: Pastaretter, kød, lam og oste
Alkohol: 14%
Dyrkning: Økologisk
Servering: 15-16 °C