Côte de Nuits Villages “Mosaïc” – Rion & Fils

2016 Domaine Daniel Rion & Fils Côte de Nuits Villages, ”Mosaïc”, Bourgogne. Fra en lille parcel på 2,2 ha med op til 50 år gamle vinstokke. Bliver vurderet som en af de bedste Côte de Nuits Villages. Noter af kirsebær og jordbær. Godt med mineralitet. Flot terroirvin.

Deres Côte de Nuits Villages er lagret på egefade der har været brugt en gang. Det reducerer påvirkningen fra egefadet i forhold til helt nye fade og giver en vin med mere finesse og elegance. Flot balance mellem intensitet og elegance, dyb smag og yderst delikat. Lang eftersmag.

En Côte de Nuits Villages helt i toppen. For Bourgogne i prisklassen 2-300 kr. fås det ikke meget bedre. Bourgogne på dette niveau er forførende. Kan varmt anbefales.

Rød Bourgogne er alsidig til mad. Ideel til stegte fisk, kylling og fjerkræ generelt. Dejlig for sig selv.

Drikkeklar 14-16 grader. Drikkes 2-10 år fra høståret.

Dyrket Økologisk

249,00 DKK

2 på lager

Beskrivelse

Côte de Nuits Villages appellationen er lidt et kludetæppe. Markerne befinder sig i to  landsbyer i det nordlige Côte de Nuits, Fixin og Brochon, og i tre landsbyer i den sydligste del, Prémeaux, Comblanchien og Corgoloin.

Kvaliteten befinder sig nogenlunde mellem en AOC Bourgogne, eller basis Bourgogne Rouge, og village, f.eks. Nuits. St. Georges eller Gevrey Chambertin.

Daniel Rion & Fils Côte de Nuits Villages kommer fra Prémeaux. Vinene i den sydlige del er blødere, fyldigere og mere frugtrige end de mere rustikke og barske vine fra nord.

Stilen hos Rion & Fils er generelt rig, fyldig og kraftfuld. Der afstilkes 100% og gæringen foregår derefter på ståltanke. Vinen lagres efterfølgende på Allier egefade hvor procentdelen af nye fade varierer i forhold til årgang og markens klassificering. Økologisk dyrkning (dog ikke certificeret) og gamle vinstokke giver frugtrige vine med dybde og høj kvalitet.