Beaufort, Le petit Brut Millésime 2017

Specifikationer
Land: Frankrig
Område: Beaufort
Drue: 50% Chardonnay, 50% Pinot noir
Velegnet til: aperitif, skaldyr, mager fisk, kylling
Årgang: 2017
Alkohol: 12,5 %
Dyrkning: Økologisk/Naturvin
Servering: 8-10 °C

Lys pink farve. Duft af citrus og brød med en antydning af jordbær. Smagen starter tør og mineralsk efterfulgt af let frugtige noter før den slutter med en god længde på eftersmagen. Vinen gærer naturligt på gamle egefade hvorefter den lagrer 30 måneder på brugte egefade. På den traditionelle metode med 2. gæring på flaske ligger vinen i 2 år på bærmen (bundfald efter endt gæring). Lagring på bærmen giver ekstra fine bobler og større dybde. Degorgering foretages med håndkraft af hver enkelt flaske. Ingen dosage.

Produceret lige udenfor Champagne området men har kvalitet som en champagne.

DKK 195,00

Kategorier: ,

Beskrivelse

I 2007 startede de to brødre Réol og Quentin Beaufort hver deres Domaine i den lille by, Pothières, i kommunen Prously-sur Ource. Prously-sur-Ource er en del af Côte-d’Or i Bourgogne og ligger midtvejs mellem Troyes og Dijon Her delte de to brødre 1,5 ha på marken Grande Charme.

Réol og Quentin kommer ud af Champagnehuset, André Beaufort, grundlagt af bedstefar André i 1933. Siden har far Jacques overtaget driften. Det var derfor helt naturligt at de to brødre startede deres egne projekter med fokus på mousserende vine.

Filosofien havde de med hjemme fra André Beaufort. Forebyggende aromaterapi, økologisk dyrkning, naturgær og fortrinsvis naturvin uden svovl.

Domaine Alice Beaufort er opkaldt efter Quentins kone, Alice, og deres mousserende vin blev fra starten kaldt ”Le petit Beaufort”.

Efter uoverensstemmelser solgte Réol sin andel til Quentin i 2010. Samme år købte Quentin yderligere 5,5 ha på Grande Charme. Hermed var grundlaget lagt for at kunne producere rødvin og hvidvin udover mousserende vin.

I 2011 blev 1,5 ha købt til i nabobyen Noiron-sur-Seine. Vinene herfra hedder Charmoire hvilket er navnet på vinen, ikke på marken. Som i langt størstedelen af Bourgogne produceres der kun på Pinot Noir og Chardonnay.

Le petit Beaufort er altid mousserende. Fra Grande Charme marken produceres en rødvin og en hvidvin. Charmoire vinene er rød, hvid, mousserende rød og mousserende rosé.

Siden 2014 har samtlige marker været økologisk certificeret. Målsætningen er at begrænse brugen af svovl og kobber i marken mest muligt. Allerede nu anvender de under halvdelen af et gennemsnitligt øko-domaine og langt mindre end konventionelle vingårde.

Arbejdet i kælderen med naturlig gæring, lagring på bærmen, ingen filtrering og begrænset påvirkning fra egefade understreger en dedikation til at producere naturlige vine der ærligt afspejler og udtrykker terroiret de udspringer af.

Specifikationer
Land: Frankrig
Område: Beaufort
Drue: 50% Chardonnay, 50% Pinot noir
Velegnet til: aperitif, skaldyr, mager fisk, kylling
Årgang: 2017
Alkohol: 12,5 %
Dyrkning: Økologisk/Naturvin
Servering: 8-10 °C