Beskrivelse
Cortese familien har i generation på generation altid været bosat på den smukke Rabaja bakketop, som blandt Barbaresco kendere er navnet på en af de mest anerkendte vinområder til dyrkning og fremstilling af de fremragende Barbaresco vine. Cortese familien ejer den største andel af jorden på Rabaja.
Selvom Cortese familien altid har boet der og også ejet en del af markerne omkring var det først i midt 60’erne at Giuseppe Cortese med stor passion og visionære tanker om at ville fremstille en af de smukkeste vine i området gik i gang. Dette sammen med hans kone Rosella.
Giuseppe Cortese er i december 2018 gået bort hvorefter den næste generation fortsætter med at føre den flotte vingård videre i ånden om godt håndværk, ihærdighed og frem for alt kvalitet. Giuseppe arbejde selv i marken indtil det sidste.
Vingården Giuseppe Cortese er essensen af en fremragende beliggenhed, bedste terroir og et enormt flot håndværk. Cortese familien står sammen om driften i marken og i kælderen hvor der året rundt arbejdes intenst og engageret med at skabe flotte og traditionelle vine med et smukt præg af jordene fra Rabaja & Trifolera i Barbaresco.