Val Di Suga, Brunello Di Montalcino 2013

Specifikationer
Land: Italien, Toscana
Drue: Sangiovese Grosso
Velegnet til: vildt, steg, grillet kød og medium modne oste
Alkohol: 14%
Dyrkning: Økologisk
Servering: 17-18 °C

Skøn Brunello Di Montalcino. Rubinrød farve. Duften åbner hurtigt op med kraft og kompleksitet der lover godt. Smagen starter med mørke kirsebær, lidt appelsin og violer. Den åbner sig efterfølgende med større kompleksitet af blåbær, vanilje, sød tobak, kanel og chokolade. Klassisk Brunello med elegante tanniner og en dejlig lang eftersmag. Karakterfuld, rund og elegant.

Druerne er Sangiovese Grosso fra 3 af de bedste enkeltmarker fra historiske områder i Montalcino. De gæres separat hver mark for sig ved 25-27 °C i 25-30 dage. Derefter lagres vinen på store 5000 liter fade af slavonsk eg i 36 måneder og minimum 12 måneder på flaske inden den frigives. Den lange lagringsperiode giver en flot dyb og koncentreret smag der samtidig har balance og elegance. En komplet vin. 

 

295,00 DKK

Beskrivelse

Val di Suga vingården fik sin begyndelsen i 1969 da en virksomhed ejet af Aldo Moro købte landbrugsland nord for Montalcino. På det tidspunkt blev det brugt til at producere dyrefoder men gradvist blev det omdannet til vinmarker og skiftede ofte ejerskab. I 1982 begyndte Val di Suga at producere vin og byggede også en kælder til at lave vinen i. Vingården nød godt af at Brunello di Montalcino vin fik stor succes i starten af 80’erne men også hårdt arbejde og dedikation både i vinmarken og i kælderen gjorde at Val di Suga begyndte at skille sig ud blandt vinbønderne i Montalcino. 

I 1994 blev Val di Suga overtaget af Angelini gruppen der tilførte nye fremskridt til vingården som på det tidspunkt allerede vandt priser og var internationalt anerkendt for vine af høj kvalitet. Val di Suga ejer nogle af de bedste marker i Montalcino. I 1983 blev en enkeltmark udvalgt ved siden af floden overfor vinkælderen i det nordøstlige Montalcino pga. dens særlige kvaliteter og herfra blev første udgave af Brunello produceret, VIGNA DEL LAGO.

I 1988 købte vingården en af de mest berømte enkeltmarker i Montalcino, SPUNTALI. Den er bredt anerkendt for at være et af de bedste terroirs til Brunello. Prikken over i’et var købet af en enkeltmark i det historiske hjerte af Montalcino, i sydøst, POGGIO AL GRANCHIO. Hermed skilte Val Di Suga sig for alvor ud idet det er en af de få der ejer marker forskellige steder på bakken og den eneste der ejer marker på de 3 bakkedrag der er mest egnede til at producere de bedste Brunello vine.

Val di Suga er på i alt 120 ha. 55 ha er vinmarker der alle er Sangiovese Grosso. Sangiovese er en drue der i høj grad bliver påvirket af jordbund, sol- og vindforhold. Den har et forskelligt udtryk alt efter hvilket terroir den gror i. Filosofien hos Val di Suga er at fremhæve disse forskelligheder ved at have al opmærksomhed på vinene og deres ubrydelige bånd med området de kommer fra. Det producerer originale og karakterfulde vine.

Den Brunello Mevino har i sortiment, Val di Suga Brunello di Montalcino, er et blend fra de 3 enkeltmarker. Den søger en perfekt balance mellem kendetegnene af de 3 terroirs. Det er en vin med en traditionel og elegant stil. 

Så karakteristisk for Toscana ligger Montalcino på en bakketop smukt placeret blandt blomsterenge, olivenlunde og vinmarker. Den har formentlig været beboet siden etruskerne. Første gang den optræder i historiske skrifter er i 800-tallet hvor der sandsynligvis har været bygget en kirke. I middelalderen var den især kendt for sine læderprodukter. I dag er den hjemby for en af Italiens bedst kendte og mest prestigefulde rødvine, Brunello di Montalcino. Brunello der groft kan oversættes til ”den lille mørke” er i folkemunde kælenavnet for druen Sangiovese Grosso, en lokal klon af Sangiovese, pga. dens druer med tykt skind.

Brunello som vinen også bare kaldes befinder sig sammen med Barolo helt i toppen af italiensk vin og står også meget højt internationalt. Brunello har altid været kendetegnet ved lang tids fadlagring. DOC reglerne i 1960 foreskrev minimum 42 måneders fadlagring. I 1990 blev det sat ned til 36 måneder og i 1998 sat ned til 24 måneder på fad. Samlet lagringstid skal stadig være 48 hvoraf mindst 4 måneder skal være på flaske inden frigivelsen. For Brunello Riserva skal samlet lagringstid være mindst 5 år.

Brunello vinene har som unge meget syre og tannin og åbner sig som regel først efter de er 5 år gamle. Ligesom med Barolo er det vine man med fordel kan have liggende i kælderen i nogle år. De fleste Brunello topper når de er 8-10 år gamle. 

Læs mere

Specifikationer
Land: Italien, Toscana
Drue: Sangiovese Grosso
Velegnet til: vildt, steg, grillet kød og medium modne oste
Alkohol: 14%
Dyrkning: Økologisk
Servering: 17-18 °C

Du kunne også være interesseret i...