1-3 dages levering

Prismatch

Fri fragt ved køb over 295,-

Særligt udvalgte


Allergener: Indeholder sulfitter
SPAR -749,00 kr

Smagekasse Januar

Udsalgspris

Normalpris 749,00 kr
( / )
Moms inkluderet. Fragt er altid gratis.
Købsmuligheder
Leveringsfrekvens

Smagekasse Januar, er et særligt udvalg af rødvine der passer perfekt til årstidens kølige måneder og varme retter. Vi tager derfor en tur helt mod syd, nærmere betegnet til Italiens sydlige Puglia og Primitivo vinene. Vi har lagt en upcoming stjerne fra Puglia i kassen fra årgang 2018, og hapser også en vild flaske årgang 2013 med fra Toscana, der helt sikkert vil give jeres smagsløg nye perspektiver. Kassen indeholder flere anmelderroste vine.

Puglia

Pescarpa Famiglia Primitivo, er en yderst velproduceret Primitvo og af samme grund en af vores absolut bestsellere. En god beliggenhed på en bjergside ved kyststrækningen i Solento giver vinen fremragende forudsætninger. Ikke alene for et optimal sol niveau, men også for vinden fra havet. Der bliver arbejdet godt med vinen i kælderen, således man får en yderst behagelig vin som endeligt resultat.

Pescarpa er et strålende eksempel på hvor godt et potentiale man kan finde i Puglia og i Primitivo. Vinen er dejlig fyldig med gode frugtnoter af bær og nødder

★★★★★ Vinhulen
★★★★★ Flaskehalsen
★★★★★ Ekstrabladet
★★★★★ Vinavisen

Gran Sasso, Primitivo "Edizione Limitata" 2021" , Farven er dyb rubinrød og karakteriseret ved delikat gennemsigtighed med mørk kerne og violet kantlys. Intens, varm og fuldmoden stiger duften op fra glasset med tætte aromaer af mørke kirsebær og modne blommer, ledsaget af noter af tørrede frugter som rosiner og figner, tørrede urter og et spor af bitter chokolade. Smagen er overdådig, silkeblød, smigrende og meget kraftfuld. Tanninerne er modne og delikate og understøtter den aromatiske tekstur af mørkerøde frugter. Finalen er frugtiøs, meget saftig og vedvarende i længden.

★★★★★ Vinavisen 

Tenuta Notturnia Primitivo 2021,  er en fremragende repræsentant for den traditionelle primitivo-stil fra Puglia-regionen i det sydlige Italien. Druerne er omhyggeligt udvalgt og høstet for at opnå en optimal modenhed, hvilket resulterer i en vin med en intens og frugtagtig karakter.

Denne årgang af Primitivo fremviser typiske smagsnoter af modne bær, såsom solbær og hindbær, sammen med subtile krydrede undertoner. Vinen er fyldig og velafbalanceret med bløde tanniner og en behagelig syrlighed, hvilket resulterer i en forfriskende og harmonisk smagsoplevelse.

Primitivo 2021 er velegnet til at nyde ung, men den kan også udvikle sig yderligere med alderen og få ekstra kompleksitet og dybde over tid. Det er en alsidig vin, der passer godt til en række retter, herunder grillet kød, pastaretter og modne oste.

Tenuta Viglione Primitivo 2013, kølig og mineralsk Primitivo, så man virkelig forstår, hvad det er, denne drue kan. Her er ingen overmoden kogt frugt, sukkersøde sveskenoter eller masseproduceret anonym afslutning. Heldigvis! For med Vigliones Primitivo, er der kølige hindbær, jordbær og kirsebær, saftighed, balance og ikke mindst en skøn letdrikkelighed, der sjældent er det større. Elegant flot Primitivo, der sidder lige i skabet.

Tenuta Viglione Nero di Troia 2018, Nero di Troia er sydens nye stjerne. En besværlig drue at dyrke - den modner ujævnt og sent, men smagen og duften er unik. Mørke, vilde bær, rosmarin, engelsk lakrids og røde stenfrugter. Giovannis version fra gamle stokke er mesterlig. 

Toscana

Svoltacarrozze 2013, et fantastisk godt vinår i Toscana. Lige præcis på et naturprojekt som dette, har det meget at sige. Reslutatet bliver til et magisk blend på Sangiovese og Cabernet Sauvignon.
Vinen manipuleres ikke en tøddel, så vinene fremstår elegante, burgundiske og alligevel rige og fyldige med et væld af nuancer fra Sangioveses klassiske duftpalet af jord, kirsebær, campari, rust og salvie. Sammen med Cabernet Sauvignon, der står for dybde, solbær, tobak, læder og vanilje.

★★★★★★ Houlbergs Vinblog             ★★★★★ Winemanual


Indhold: 6 flasker i alt 

Allergener: Indeholder sulfitter 


Vinhusene

Pescarpa er produceret af den fremadstormende vinmager Filippo Baccalaro. Druerne kommer fra en udvalgt parcel i Salento-området 100 meter over havets overflade, på en stenet og leret skråning tæt ved kysten. På den oprindelige Primitivo-drue, der som bekendt fejrer triumfer i Californien under zinfandel-navnet, viser Syditalien, hvor stort et potentiale, der er for at lave vin med både finesse og frugt i støvlelandets hæl.

Primitivo eller Zinfandel er en druesort der har behov for masser af sol og varme. Derfor trives de bedst i varme regioner som det Syditalienske Puglia eller det solrige amerikanske Californien. Debatten og diskussionen om hvorvidt der var tale om en og samme drue har floreret i årevis. Der er nu lavet en DNA test på druerne som fastlår at der er tale om en og samme druesort. Det holder dog ikke hverken de Californiske og Syditalienske vinbønder fra at påstå noget andet. Grunden for påstanden skyldes naturligvis de 2 forskellige brands der er oparbejdet på henholdsvis Zinfandel og Primitivo navnene, samt en vis portion stolthed for deres drue. Når nu faktum er at der er tale om samme drue er det dog ikke ensbetydende med at vinene smager lig hinanden. de forskellige terroirs tilfører forskellighed til vinene. Den californiske Zinfandel er mere sød og krydret hvor den italienske Primitivo har mere frugt og fylde. Fællesnævneren for dem begge er at de begge er har høje alkoholproducenter og ligger på 16-17%. Druesorten kræver et minimum på 13% for at få smag og nuancer frem.

 Puglia hvor vores skønne Primitivo fremstilles er et af verdens mest producerende vinregioner. De producerer mængder i Puglia på størrelse med vinproduktioner fra Chile. Det enorme produktionstal giver derfor også en variation i kvaliteten fra området. Fokus på kvalitet har dog været distriktet for øje i meget længe, og man finder derfor rigtig flotte og gennemarbejdede vine fra Puglia.

Gran Sasso, Det er den unge vinmager Marco Flacco der står bag produktionen, og han udtryk er mere friskt og frugtig end man ellers ser i denne region. Til gengældt klæder det vinene særdeles godt, hvilket også afspejler sig i flotte internationale anerkendelser.

Tenuta Notturina, er et anerkendt vinhus beliggende i den smukke region Puglia i det sydlige Italien. Vinhuset er kendt for at producere fremragende vine med stor respekt for regionens traditioner og terroir.

Vinene fra Tenuta Notturnia er karakteriseret ved deres unikke smagsprofil, der afspejler det solrige klima og den rige jordbund i Puglia. Vinproduktionen på Tenuta Notturnia foregår med fokus på bæredygtighed og kvalitet, og der anvendes både moderne og traditionelle metoder for at fremhæve druernes potentielle smagsnuancer.

det vides ikke om det var med et mere gudfrygtigt formål end optimal drikkeglæde, at en præst fra Gioia del Colle, der ligger lige midt i Puglia, i 1700tallet hentede druen over Adriaterhavet fra Kroatien. Samme vin-gale præst gav druen sit italienske navn, Primitivo. Navnet fik druen fordi den viste sig at modne tidligere end andre druesorter. Deraf navnet, som betyder ”først moden”.

Primitivo trives utrolig godt i Puglias varme, regnfattige middelhavsklima. Som vinstokke er flest, trives druen ligeledes godt i områdets kalkholdige jord, der er rig på jernoxid. Det er guf for vinstokke, og det kan smages! Den dybe frugt opvejes nemlig fornemt af sitrende nerve og fuldgyldig mineralitet.

Tenuta Viglione, bølgende bakker med lokale druesorter er Giovanni Zullo fra Vigliones fundament for nogle af Syditaliens mest elegante og personlige vine. Giovanni søger kølighed, mineralitet og friskhed og er søgt op i højderne for at dyrke 100% økologiske druer der. Modenhed og friskhed i perfekt ligevægt. Fra marker i en halv kilometers højde betvinger de druen til at give saftige, bær-duftende og elegante vine.

Svoltacarrozze, Vinmageren fra én af verdens fornemmeste vinhuse, Soldera i Montalcino, Nando Benassi, har et sideprojekt i udkanten af Brunello-byen Montalcino: Sammen med Giulio Meoni har han taget initiativ til et projekt, som drejer sig om at give så rent og lutret et billede af de toscanske bakkedrags potentiale som muligt ved udelukkende at dyrke økologisk, ikke tilsætte svovl eller andre kemier til vinen samt kun at lagre på store slovenske træfade, så vinens renhed ikke sløres af træsmag.

Resultatet er, at i dag laver Isotta og Giulio toscansk naturvin fra otte hektar vinmarker ikke langt fra Montalcino, alle placeret i højden og med pliocæn-undergrund. Der manipuleres ikke en tøddel, så vinene fremstår elegante, burgundiske og alligevel rige og fyldige med et væld af nuancer fra Sangioveses klassiske duftpalet af jord, kirsebær, campari, rust og salvie. Det her er den ægte Sangiovese – toscansk personlighed med aner tusind år tilbage i tiden! 

Opskrifter

Vift kulden væk med masser af velsmag der passer til kassens røde vine 

Hapser/ Belgiske vafler med skinke og frisk timian 4-6 prs

Vin / Pescarpa Famiglia Primitivo

2 æg

75g sukker

2,5 dl mælk

1/2 øko citron finrevet skal

1 nip salt

150g smeltet smør

250g hvedemel

2 tsk bagepulver

1 spsk smør til stegning 

Slå æggene ud med æggehvider og æggeblommer i hver deres skål

Pisk hviderne helt stive med en håndmixer og stil dem til side et øjeblik

Pisk blommerne med sukker til en luftig æggesnaps, pisk til sidst mælk, citronskal, salt og smeltet smør i.

Rør hvedemel og bagepulver sammen i en ren skål og sigt det i dejen. Vend dejen godt sammen

Fold til sidst nænsomt æggehviderne i dejen, uden at slå luften ud af dem.

Bag vaflerne gyldne i et vaffeljern til belgiske vafler.

Anret din hapser med lækkert styk tyndskåret skinke fra delikatessen og frisk timian ovenpå dryp eventuelt med et par dråber god olivenolie. 

Hovedret / Ribeye med glaserede løg, puré af jordskok, feltsalat og brunet smør 4prs

Vin / Your choice / Tenuta Viglione Primitivo eller Nero di Troia, Svoltacarrozze

Puré af jordskokker

600g jordskokker

100g smør

Salt & peber

Vask jordskokkerne og bag dem i ovnen ved 150g til de er helt møre og rynkede. Skrab indmaden ud, og blend indmaden med smør, salt & peber.

Glaserede løg

2 rødløg

2 skalotteløg

40g smør

1 tsk brun farin

Salt & peber

Pil begge slags løg, og skær rødløgene i tykke skiver (ca 2 cm). Halver skalotteløgene. Brun i smør på alle sider, tilsæt brun farin og 1 dl pomeransjuice eller appelsinjuice. Kog videre til lagen tykner og glaserer løgene. Smag til med salt og peber 

Brunet smør

100g smør

Smør smeltes i gryde eller på pande ved middelvarme. Når det er smeltet skrues lidt op for varmen, hvorefter det begynder at bruse og skifte til en brun farve. Smørret må ikke brænde så smørret skal tages af når det har en duft og smag af nødder. Si derefter smørret, som nu er klar til brug i retten

2 ribeyes af ca. 300 g stykket

Smør og olie til stegning og brunet smør

10 kviste timian 

1 fed hvidløg

salt & peber

50g feldsalat

Brun bøfferne i olie inden smøret tilsættes sammen med renset timian og pillet og knust hvidløg. Steg bøfferne til en kernetemperatur på 54g, og lad dem trække i 4 min inden de skæres ud på langs i stykker af 2 cm og anrettes på en tallerken forskudt fra hinanden (2 styks pr mand).

Anret kødet på en tallerken forskudt. 2 af hver løg forskudt, 1 klat eller cornelle jordskokkepuré. Fordel feldsalat ud over anretningen og hæld en spsk fuld brunet smør henover. Drys til sidst groft salt eller flagsalt henover retten

Dessert/ chokolademousse med saltkaramel & bagt hvid chokolade 4prs

Vin/ Tenuta Notturina Primitivo

Chokolademousse

100g mørk chokolade

3 past. æggeblommer

1-2 spsk sukker

2 past. æggehvider

1 1/2 dl fløde

Hak chokoladen groft og smelt over vandbad. Når smeltet rør æggeblommer og sukker i. Pisk hviden og fløden hver for sig. Vend først flødeskum og dernæst hvider i chokolademassen. Put moussen i 1-2 sprøjteposer og stil på køl 

Salt karamel

1 dåse kondenseret mælk

Salt

Kog dåsen (den hele dåse) i en gryde med vand i 6-10 timer

Køl dåsen af efterfølgende

Åbn dåsen og put i skål, tilsæt salt efter dit niveau og put i sprøjtepose. Kan ligge i køleskab i op til 1 mdr.

Bagt hvid chokolade

200 g hvid chokolade

Spred chokoladen ud på et bagepapir og bag ved 160g i 10 min indtil det er let brunt.

Frys den bagte chokolade og blend den derefter med stavmixer til små og mellemstore stykker.

Put i beholder og frys chokoladen (kan bruges til mange ting og holder sig godt på frost)

Anretning i lille skål. Først en klat saltkaramel, herefter en god klat mousse og til sidst pyntes af med bagt hvid chokolade og rød skovsyre eller frisk timian.

God fornøjelse og god apetit