1-3 dages levering

Prismatch

Fri fragt ved køb over 295,-

Særligt udvalgte


SPAR -749,00 kr

Smagekasse November

Udsalgspris

Normalpris 749,00 kr
( / )
Moms inkluderet. Fragt er altid gratis.
Købsmuligheder
Leveringsfrekvens

Smagekasse November, nu mærker vi for alvor at julen nærmer sig, og forberedelserne så småt er igang. Smagekassen består i denne omgang af rødvine, hvor vi mærker masser af kraft, dybde og karakter. Vi har samlet alle favoritterne fra det det sydfranske Côtes du Rhone, og får med de 6 forskellige varianter smag for de mange nuancer områdets vine byder på. 

La Balade de Coline, Cotes du Rhône "Cuvee Fabre". Økologi og velsmag. Cuvée Fabre er guldvinder i Paris og 5 stjerner i Vinavisen. 

Økologisk Grenache, Syrah og Mourvèdre fra sydfranske Serignan du Comtat, 2 kilometer nord fra Orange. Leret og kalket undergrund giver friskhed, dybde og finesse. I de lange lune aftener, inden druehøsten, er den provencalske luft pakket med garrigue, duften af solbagte vilde urter, der fortættes ved dugfaldet. På skråningerne holdes vinstokkene varme af de gule sten, der har opsuget dagens stråler. I nærheden slår vinden ind og kølner landskabet. De allerbedste Côtes du Rhônes opfanger præcis denne stemning i en slurk af kølig-mørk frugt, delikat urtethed og saftig, ukompliceret frugt. Cuvée Fabre er præcis sådan en.

★★★★★ Vinavisen 

Domaine de la Graveirette, Côtes du Rhône 

Stilfuld, frisk og rank 100 % Grenache-perle. Næsen er frugtrig med urtede nuancer. Vinen ligger 15 måneder på cementtanke, der bidrager med en dyb, intens farve og fremviser lag på lag på lag af sødmefuld og moden frugt med stor kompleksitet. Dog med Graveirettes signatur: elegance og renhed. Hele herligheden er, naturligvis, fristes man til at sige, pakket ind i fløjlsbløde tanniner fra øko-vinbonden.

★★★★★★ Winemanual

Domaine de la Graveirette, Ju de Vie

Graveirettes og vinbonde Juliens, Ju de Vie, der ganske passende betyder ’livets saft’, er lavet på håndhøstede druer og inkluderer bl.a. den sjældne Marselan-drue (en krydsning af Grenache og Cabernet Sauvignon), der giver ekstra lag af mørk frugt og kompleksitet. Vinen gæres og lagres 8 måneder på tanke (ikke egetræsfade) for at bevare frugten så ren som muligt.

Vinen byder på en duft af brombær, solbær og blomme med nuancer af blomster, peber og krydderurter. Smagen er kraftig og sødmefuld med silkeblød, moden, mørk bærfrugt flot balanceret af en saftig friskhed. Nyd den alene eller til en saftig grillbøf, lam eller andebryst.

Biodynamisk super Rhone i højeste klasse!

Domaine de La Graveirette, "MusC" 2022

Vin de Pays de Vaucluse "MusC" er et fremragende eksempel på Juliens talent. Vinen er efter års omlægningsarbejde, endelig blevet en naturvin! MusC er lavet på 100% Marselan (en krydsning mellem Cabernet og Grenache). Stilen er elegant, ren og slubrende, med masser af frugtsyre, lyse bær og en eminent balance. Moderne Rhônevin - uden tilsætning af svovl og sulfitter. MusC lagrer på cementtanke i 1½ år. Blændende velproduceret Rhônevin fra Julien Mus i Chateauneuf-du-Pape. Glæd dig til at opleve hvad naturvin kan når de kommer i de rette hænder.

Domaine Brunely, Côtes du Rhone Village "Massif D'uchaux"

Med en sammensætning af 50% Grenache, 30% Syrah, 15% Carignan og 5% Cinsault rammer vinen lige præcis det, man kan forvente af en Côtes du Rhône. Men bag det man kan ’forvente’, rummer vinen meget mere. Vinrankerne stammer nemlig udelukkende fra et terroir kaldet "Tissote," som er kendt for sin imponerende høje mineralindhold. Vinrankerne er op til 65 år gamle, hvilket betyder, at deres rødder trænger dybt ned i den mineralrige undergrund. Dette ubestridelige faktum kan smages.

De friske, syrlige nuancer af Syrah, de saftige og fyldige karakterer af Grenache og den kraftfulde, mørke essens af Carignan forener sig på en smukt harmonisk måde, og skaber en vin, der simultant inkorporerer alle disse kvaliteter. I glasset mødes man af en delikat urteagtig aroma, ledsaget af duften af røde sommerbær. Smagen afslører især noter af jordbær, hindbær og blomme. Eftersmagen er betydelig i sin længde og byder på behagelige undertoner af blomme, læder og tørrede middelhavsurter, som fortsætter med at efterklinge på en imponerende måde. Denne vin har aldrig oplevet et egetræsfad, men er kun blevet opbevaret på stål og cement - en behandling, der er fuldstændig i tråd med Domaine Brunelys filosofi, hvor vinen fremstår ærlig, ren og ikke er overdøvet af fadnoter.

Alain Jaume, Cotes du Rhône Grand Veneur "Champauvins" 

I den nordlige del af Châteauneuf du Pape har Jaume-familien, siden 1826, været dedikeret til vinproduktionens kunst. Alain Jaume laver autentisk kvalitetsvin fra hele Rhône-dalen inklusiv mægtige Chateauneuf du Pape. Og netop fordi Champauvins ligger ganske få hundrede meter uden for det officielle Chateauneuf du Pape-område, koster den ikke mere end en klassisk Rhône-vin, men har kvalitet til storebroderen.

Indhold: 6 flasker i alt 


Vinhusene

Domaine de la Gravreitte

Efter at have studeret i Beaune i Bourgogne vendte Julien Mus tilbage til landsbyen hvor han blev født, Bédarrides, i det sydlige Frankrig. Til at starte med var han en del af et koorporativ men i 2005 drev lysten til at lave sine egne vine med kvalitet og karakter Julien Mus til at grundlægge Domaine de la Graveiette. Her mere end 10 år senere arbejder han stadig dedikeret med den oprindelige målsætning om at lave vine med kvalitet og karakter. Det har også ført med sig at han dyrker og vinificerer biodynamisk. Domaine de la Graveirette har været certificeret biodynamisk siden 2015. Vinhuset ligger i det sydlige Rhône mellem byerne Orange, Avignon og Carpentras i Vaucluse med Dentelles de Montmirail og Mont Ventoux mod øst og Châteauneuf-du-Pape bakkerne mod vest. Vinhuset har en beskeden størrelse men Julien Mus ejer marker på nogle af de bedste beliggenheder i det sydlige Rhône og Julien Mus bliver regnet for at af de nye unge talenter man virkelig skal holde øje med.

I dag producerer Domaine de la Graveirette vine fra appellationerne Châteauneuf-du-pape, Côtes du Rhône, Vin de Pays Vaucluse og Principauté d’Orange. Uanset område får alle vinstokkene den samme pleje og grundige opmærksomhed. Det sydlige Rhône og især Côtes du Rhône har de senere år fået meget opmærksomhed pga. det høje kvalitetsniveau uden at  priserne er røget i vejret som f.eks. i Bordeaux og Bourgogne. 

Alain Jaume  I den nordlige del af Châteauneuf du Pape har Jaume-familien siden 1826 været dedikeret til vinproduktionens kunst. I 2010 blev kronen på værket 100 point fra Robert Parker for deres top Chateauneuf i 2010-årgangen. Det ærværdige erhverv er deres arv, men frem for alt er det deres lidenskab. Det kræver disciplin, udholdenhed og respekt for naturen og de udfordringer, hun præsenterer dem med. Hver årgang er forskellig fra den foregående, og hvert år tilpasses produktionen og teknikkerne, efter den stadigt skiftende opførsel fra vinstokkene, druerne og terroiret.
Målet er, omhyggeligt og kærligt at producere vin. Der er intense, rige og komplekse, som afspejler og legemliggør den vidunderlige terroir i den sydlige Rhône-dal.

Domaine Brunely, har været familieejet helt tilbage til 1400-tallet, det er altså historier og traditioner igennem mange år, der har sikret en høj kvalitet i mange år. I 1970’erne overtog Charles gården, og har brugt mange penge på at højne kvaliteten både ude på marken, men også i vineriet - og det kan virkelig smages.

La Balade de Coline, Hvis vinstokke selv kunne vælge, ville de nok vokse omkring Orange i det sydlige Frankrig, ikke langt fra Rhône-flodens bredder. Smukkere landskab og bedre marker til vindyrkning skal man lede længe efter. La Balade de Coline pakker det hele ned i en flaske.

Allergener: Indeholder sulfitter 

Opskrifter

November er Mortens aften og de spæde juleforberedelser der går igang. Vi har lavet lækre opskrifter der passer til efterårets fordybelse.

Forret /Gratinerede artiskokker med parmesan og rosmarin 4 prs

Vin / La Balade de Coline Cuvée Fabre

  • 4 artiskokker
  • 1 liter vand, kogende
  • 1 øko citron, 2 skiver herfra
  • 1 tsk salt
  • 8 stængler frisk rosmarin, kviste
  • 30 g parmesan, fintrevet
  • 4 tsk smør
  • flagesalt
  • 1 øko citron, 1 spsk saft herfra
  • Rørt smør
  • 100 g smør
  • 1 tsk citronsaft
  • 1 nip frisk rosmarin, finthakket
  • flagesalt
  • Tilbehør
  • 8 stængler frisk rosmarin, kviste til pynt

Kog artiskokkerne i 7-8 minutter i spilkogende vand tilsat salt og citronskiver.

Tag artiskokkerne op og lad dem dryppe af i en sigte.

Halver dem på tværs og læg artiskokkerne med midten op i et fad. Kom en lille klat smør på hver, et lille dryp citronsaft, revet parmesanost og rosmarinkviste.

Gratiner i en forvarmet ovn ved 175 grader i 10-15 minutter.

Serveres i fadet med rørt smør som tilbehør.

Hovedret /Langtidssimret ragu a la bolognese 4 prs

Vin / Domaine de La Graveirette, "MusC" 2022

  • 1 kg oksebov
  • 80 g bacon
  • 2 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 stængler bladselleri, i små tern
  • 3 gulerod, i små tern
  • 2 dl rødvin
  • 4 dl oksefond
  • 50 g soltørrede tomater i olie, finthakkede
  • 2 laurbærblade
  • 1 tsk timian, tørret
  • 1 dåse hakkede tomater
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 2 spsk olivenolie
  • Tilbehør til servering
  • 350 g pappardelle - hvis man kan skaffe tajarin pasta fra Piemonte, vil man få den totale oplevelse af hvorfor pastaen har en betydning.
  • 75 g parmesan, friskrevet

Skær kødet i tykke skiver (jeg deler en oksebov på 800 g i 3-4 skiver).

Varm en støbejernsgryde op med olie ved høj varme og brun kødet godt på alle sider.

Tag kødet op af gryden, sæt det til side på en tallerken og skrue ned for varmen på gryden.

Steg bacon sprødt i gryden, tag op og sæt tilside.

Sauter løg i den samme gryde ved middelvarme, til løgene er klare og bløde.

Tilsæt hvidløg, bladselleri, gulerod og sauter i yderligere et minut.

Kom det brunede kød, finthakket sprødstegt bacon, bladselleri, gulerødder, rødvin, oksefond, soltørrede tomater, hakkede tomater, laurbærblade og timian i gryden.

Læg låg op og kog langsomt op til kogepunktet og juster derefter temperaturen, så retten blot simrer svagt. Lad det simre i cirka 3-4 timer til kødet er mørt som smør og falder fra hinanden.

Tag laurbærblade og kødet op og træk kødet fra hinanden i trævler. Kasser laurbærbladene.

Kom kødet tilbage i gryden og smag godt til med salt og peber. Læg låg på for at holde den serveringsklare ragu varm, og kog imens pastaen al dente.

Server papardelle eller tajarin med ragu og friskrevet parmesan.

Dessert/ Bagte Pærer med valnødder

Vin /  Domaine Brunely, Côtes du Rhone Village "Massif D'uchaux"

  • 2 pære
  • 3 spsk valnødder, grofthakkede
  • 1 tsk kanel
  • 1 spsk honning
  • 2 dl græsk yoghurt 10 %
  • 1 tsk vaniljesukker

Halver pærerne og fjern kærnehus, samt blomst.

Pensl pærerne med flydende honning og fyld hullet i pærerne med valnødder og kanel.

Bag i ovnen i 20-25 minutter ved 175 grader og nyd med en græsk yoghurt der er rørt med lidt vaniljesukker til.

Rigtig god fornøjelse, god november og god appetit 🥂